Traumatisk opvækst

Børn har mindre erfaring, overblik, kontrol og beslutningsmagt. Derfor er børn afhængige af, at der er ansvarlige og kærlige voksne omkring dem, som har det nødvendige overskud. Er der ikke det, vil det føre til, at børn udvikler mistrivsel på baggrund af de traumatiserende begivenheder, som forældrene selv udsætter barnet for eller ikke beskytter barnet imod. Måske er forældrene uinteresserede i barnet. Måske er de nedladende og afvisende overfor det. Måske er de truende. Måske er de verbalt eller fysik brutale. Måske er de udnyttende igennem trusler, verbal, fysisk og eller seksuel vold. Alvorlig traumatisering i barndommen kan også foregå i relation til andre end barnets forældre fx i relation til andre familiemedlemmer, naboer, professionelle eller jævnaldrende.

Al traumatisering har psykiske konsekvenser. Når traumatisering påføres børn af mennesker, som burde interessere sig, elske og beskytte er konsekvenserne dannelse af grundlæggende negative overbevisninger hos barnet fx om hvordan verden er, hvordan andre mennesker er, hvad andre synes om vedkommende, hvad man selv er, hvad man er værd og hvad man kan og ikke kan. En grundlæggende utryghed skabes og det bliver det fundament, som barnet bliver voksen på. Det kan få vidtrækkende konsekvenser langt ind i voksenlivet, hvis ikke i hele livet.

Negative erfaringer og de dertilhørende negative overbevisninger fører til handlemønstre, som oprindeligt er udviklet til på bedst mulige måde at afbøde for de smertefulde omstændigheder barnet har været i. Dette kan have forskellige udtryk. Nogle lever et liv styret af undgåelses-strategier, nogle lever et liv hvor de bedøver sig selv i alkohol, medicin eller stoffer. Nogle prøver at leve et almindeligt liv, men de bruger alt for meget energi på at være sammen med andre fx i et parforhold eller på en arbejdsplads osv.

Nogle ender med at blive kyniske andre bliver sårbare. Nogle udvikler psykiske lidelser, nogle udvikler spiseforstyrrelser, nogle udvikler massive angstreaktioner m.m. Nogle vokser op i så stressende omstændigheder, at de reaktioner de har som unge og som voksne ligner PTSD.
I omgivelserne hersker der måske en attitude eller stemning som lader den svært traumatiserede vide at vedkommende bare skal parkere det der er sket og være positiv. Er dette ikke muligt for den som har været igennem en barndom i helvede forstærkes oplevelsen af fx ensomhed, vrede, skyld, skam og sorg – som om der ikke var nok af det i forvejen hos en som er svært traumatiseret.

Traumeforløsning

God terapi kan traumeforløse. Terapeutens adfærd og nærvær er lige så afgørende, som det der tales om i terapien. Traumeforløsning medfører grundlæggende ændring af tanker, følelser, automatiske kropslige reaktioner og handlemønstre. Jo flere traumer et menneske har oplevet, jo mere terapi er generelt set nødvendig før klienten oplever den ønskede livstilfredshed.

Mine personlige erfaringer

Jeg har selv en opvækst bag mig, som var vedvarende traumatisk. I dag kan jeg være afslappet og tage min plads i livet. Jeg har måttet hjælpe mig selv, fordi jeg aldrig fik det jeg havde brug for, når jeg gik i terapi. Jeg er meget taknemmelig for, at mit liv har ført mig til det, som skulle til for, at jeg kunne få hjælp. Jeg blev opmærksom på at jeg har en stærk 6. sans, og jeg begyndte at lade mig inspirere og hjælpe af mine evner for klarsyn og klarhørelse. Det er især disse evner, som har medført, at jeg har fået den hjælp, jeg havde behov for.
Når jeg hjælper andre anvender jeg en blanding af hypnoterapi og psykoterapi, klarsyn og klarhørelse.