Terapi til selvtillid og selvværd
Kolding – Trekantområdet
Terapi styrker selvtillid og selvværd.
Både din selvtillid og dit selvværd styrkes i takt med, at terapien fører til integration af positive forandringer i
- din indre opmærksomhed
- dine personlige overbevisninger
- dine handlemønstre
- dit kommunikationsberedskab
Hos nogle er 1 behandlingssession nok til at skabe den klarhed og tryghed, der er behov for. Andre har brug for flere terapier for at komme i trivsel.
Hos mig kan du vælge hypnoterapi eller psykoterapi. Nedenfor kan du læse lidt om selvtillid og selvværd og hurtigt få mere information om mine metoder. Nederst på siden er der også et par links, hvis du har behov for mere viden om mine metoder.
Selvtillid
Selvtillid
For mig er selvtillid, at man har tillid til den guidning, der kommer indefra en selv. Signaler indefra fortæller os hvem vi er, hvad vi har behov for og hvad der gør os glade. Derfor er det vigtigt, at have en indre opmærksomhed og finde ud af hvordan man kan bruge den til at fastholde eller øge sin trivsel.
Dårlig selvtillid
Når man ikke har tillid til sig selv agerer man ikke i overensstemmelse med de anvisninger, som kommer indefra en selv.
Dette kan skyldes, at man
- ikke er opmærksom på dem
- ikke forstår dem
- ikke stoler på dem
- er bange for at efterleve dem af forskellige grunde.
Behandling til dårlig selvtillid
Hos mig arbejdes med din selvtillid på den måde, at din indre opmærksomhed optrænes.
De signaler fra dit indre som fortæller om dig og dine behov er:
- tanker
- følelser
- kropsfornemmelser
- intuition
Hernæst er der fokus på hvad signalerne betyder, og hvordan du kan skabe vilkår, som er i overensstemmelse med dine sande behov.
Effekt af behandlingen
Tvivl og forvirring erstattes af tillid til de signaler, der kommer fra dit indre. Når du forstår signalerne fra dit indre har du kendskab til dine sande behov og du har mulighed for at efterleve dem.
Det baner vejen for et godt og tilfredsstillende liv, hvor du kan få sagt til og fra, sørger for at blive forstået og respekteret, holder pauser, kommer ud i givende sociale sammenhænge, skærmer dig på den rette måde, vælger de rigtige omgivelser, gode løsninger m.m.
Sande behov er altid et udtryk for visdom i modsætning til behov, som opstår på baggrund af benægtelse eller angst.
Selvværd
Selvværd
Selvværd er, at man føler og oplever sig selv som værdifuld. Det betyder i praksis, at man har overbevisninger som fx: jeg duer, jeg er god nok, jeg gør en god forskel, jeg er elsket, jeg er ønsket, det er ok, hvis jeg laver fejl, det er ok at sige fra…”
Hvis man tror på ovenstående overbevisninger, medfører det, at man mestrer rigtig mange livssituationer, og at man uden angst kan efterleve de signaler, der kommer indefra jvf. ovenstående afsnit om selvtillid.
Lavt selvværd
Lavt selvværd er det samme som at have overbevisninger, som nedvurderer eget værd og egne rettigheder. Disse overbevisninger kan være: jeg er ikke god nok, jeg er ikke dygtig nok, jeg har ikke ret, jeg er forkert, jeg er uønsket, jeg er til besvær, andre kan ikke lide mig osv.
Den slags overbevisninger kommer til at præge ens adfærd og fremtoning, og det kan blive svært at skabe et tilfredsstillende liv. Måske man bliver ængstelig, trist og eller vred alt efter hvad der ligger til ens temperament. Måske man udvikler psykiske problemer fx angst, stress, depression, afhængigheder, spiseforstyrrelser eller lign.
Behandling
Jeg er uddannet psykoterapeut og hypnoterapeut og derfor er begge behandlingsmetoder en mulighed. Terapierne vil tage udgangspunkt i dine erindringer, erfaringer, følelser og overbevisninger. Du kan læse mere om mine metoder ved at klikke på følgende links: psykoterapi eller hypnose – hynoterapi
Effekt af behandlingen
Selvværdet styrkes, når de negative overbevisninger, som skaber lavt selvværd, transformeres til positive støttede overbevisninger. De nye positive overbevisninger bliver til et trygt fundament, hvorudfra livet kan leves på en mere tilfredsstillende måde. Efterhånden som positive overbevisninger erstratter de negative forsvinder mistrivsel, tvivl, usikkerhed, angst, stress, depression og lignende tilstande.
Man bliver mere modstandsdygtig, stærkere når udfordringer viser sig, man får sagt til og fra uden de store vanskeligheder, man har energi, man oplever sig selv som god nok og synes at andre har grund til at mene det samme osv.