Lider du af angst eller forbi?

Det behøver ikke at være sådan

Behandling af angst og fobi

Hypno-terapi er en effektiv behandlingsmetode, hvis din livsudfoldelse er besværliggjort af en fobi eller en situations-bestemt angst. Temaet kan være: eksamensangst, tandlægeskræk, flyskræk, præstationsangst eller lignende. Hvis årsagssammenhængene til din fobi eller angst er ret enkle kan 1 behandlingssession meget vel være tilstrækkeligt.

En kombination af psykoterapi og hypnose kan være den bedste behandlingsmetode, hvis din angstlidelse er mere omfattende.

Vi finder sammen ud af hvad der er bedst for dig, hvis du er i tvivl.

Her kan du læse lidt om hvad der sker under en behandling:

1. Først taler vi sammen om din situation og også om hvad du gerne vil opnå. Den indledende samtale giver mig mulighed for at hjælpe dig bedst muligt.

2. Hvis du er i tvivl om hvilken behandling du ønsker dig, hjælper jeg dig med at vælge. Du kan sagtens vælge psykoterapi, selv om du har bestilt en hypnoterapi.

3. Jeg forklarer, hvordan behandlingen kommer til at foregå, så du kan være tryg.

4. Ved både psykoterapi og hypnoterapi foregår behandlingen gennem en dialog mellem dig og mig. Du er hele tiden bevidst og nærværende, også selv om du vælger hypnoterapi. Jeg vil være lyttende, anerkendende og validere de følelser du har.

5. De fleste klienter beskriver allerede efter session, at de oplever lettelse.

Hvis du gerne vil læse mere om mine arbejdsmetoder kan du finde mere om det på siderne: hypnose-hypnoterapi og psykoterapi.

 

Effekt af behandlingen

Terapi skaber mere tryghed, selvværd, selvtillid og positive overbevisninger om egen styrke og evne til at tage kontrol. De positive overbevisninger, som terapien har etableret, er i fremtiden aktive. Du kommer til at opleve dig selv mere afslappet, tryg og veltilpas i de situationer, hvor du før var anspændt og utilpas,

Eksempler: at du stort set uden at tænke over det, hører dig selv sige ting højt i forsamlinger, at du ikke rødmer, at du går til eksamen uden at gå i sort, kører over broer eller flyver uden at være i alarmberedskab eller panik osv.

 

 

Hvad er angst

Hvor kommer angst fra?

Angst opstår på en baggrund af erfaringer. Sommetider stammer erfaringerne fra noget, som er sket så tidligt i livet, at man ikke kan huske dem. Andre begivenheder kan man huske. I begge tilfælde har begivenhederne været truende, og man ikke været i stand til at færdigbearbejde oplevelserne og genfinde indre tryghed, ofte fordi man var et barn, da begivenhederne skete.

Negative overbevisninger

Truende begivenheder, som vi ikke har fået hjælp til at færdigbearbejde, grundlægger negative overbevisninger hos os. Disse negative overbevisninger bliver til styreredskaber i vores liv. Overbevisningerne kan være ubevidste. De får os til at opføre os på måder, så vi så vidt muligt undgår bestemte situationer, fordi de minder om de hændelser, som oprindeligt skræmte os. Kommer vi alligevel i situationer, som minder om den oprindelige begivenhed dukker angstsymptomerne op.

Eksempler på negative overbevisninger er fx:  jeg klarer ikke det her, jeg kan ikke stole nok på mig selv, jeg bliver forladt hvis.., jeg er ikke god nok, andre kan ikke lide mig, andre respekterer mig ikke, verden er upålidelig, jeg kan ikke stole på andre, jeg kan ikke forsvare mig selv …

Negative overbevisninger kan opløses af både hypnoterapi og psykoterapi.

Angstsymptomer

Angst kan vise sig på mange forskellige måder:

  • Panik
  • Hjertebanken
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Svimmelhed
  • At “klappen går ned”
  • Anspændthed
  • Hovedpiner
  • Migræner
  • Mareridt
  • Sugen eller uro i maven
  • Kvalme
  • Mavepine
  • fordøjelsesproblemer
  • Nervøsitet
  • Rødmen
  • Generthed
  • Tilbagetrukkethed
  • Stamning ved samtale
  • Bleghed
  • m.m.

Er du klar til at tage det første skridt?

Book tid online her nedenfor - eller ring til mig. Du er velkommen til at ringe og få svar på dine spørgsmål, inden du beslutter dig.

Klinikken er placeret i Kolding. Let tilgængelighed fra hele trekantområdet. Parkering på adressen.