Parterapi i Kolding og Trekantområdet
Parterapiens Formål
Parterapi er hjælp til alle, som ønsker at skabe en sund kærlighedsrelation.
Parterapi skaber mere nærhed og tillid og fremmer lyst til intimitet i parrets samvær.
Den måde vi udtrykker os på i en parrelation er afgørende for, om konflikter og kriser kan erstattes af nærhed, tillid og overskud til hinanden. Derfor er kommunikation og individuelle udtryksformer parterapiens centrale omdrejningspunkt.
Det skal være trygt at gå i parterapi, så der gives tid, plads og forståelse til begge parter. Alle har uanset årsagen til en eksisterende krise i et parforhold, grunde til at have tænkt, følt og gjort, som det er tilfældet, og det vil parterapien synliggøre.

Kommunikation
Kommunikation er et hoved-fokusområde i parterapi. Nærværende, ærlig og forstående kommunikation er næring for kærlighed og også en forudsætning for, at tvivl, sorg, vrede, forsvarsværker og konflikter kan forsvinde.
At kommunikere ærligt og nærværende kræver tid og ro til både indadvendt opmærksomhed og opmærksomhed rettet mod din partners kommunikation. Den tid og ro gives i parterapi.
I parterapien udforskes parternes udtryksformer, og der gives redskaber, som fremmer kontakt og forståelse.
En kommunikation som fremmer kontakt og forståelse skaber nærhed og tillid.
Behov
I parterapien fremmes parternes bevidsthed om egne behov.
Følelser, tanker og kroplige reaktioner i hverdagen fortæller os om vores behov. Derfor bruges der der tid på at udforske, hvad der sker i hver af parterne i de situationer, som skaber problemer, konflikter eller kriser.
Sommetider reagerer vi kraftigere på det, som sker i vores parforhold end hvad der umiddelbart er forståeligt for vores partner – og måske også for os selv.
I parterapien gives tid og hjælp til at få skilt tingene ad. Spørgsmålet er hvad der handler om erfaringer fra tidligere, og hvad der faktisk har med nutiden at gøre. Der gives hjælp til at hele fortidens sår, så de i fremtiden forstyrrer mindre i parforholdet.
Sommetider er individuel terapi en god ide som supplement.
Tilgivelse
Det er min erfaring, at mange bærer på gamle konflikter, uafsluttet vrede og sårethed, som det ikke er lykkes parterne at få helet.
Gamle uløste konflikter er nedbrydende for en kærlighedsrelation, fordi uløste konflikter fylder. Derfor er det vigtigt at få talt om det som skete, også hvis det er sket for længe siden.
Det kan være smertefuldt for den af parterne, som føler sig beskyldt, men i parterapien kan tålmodighed og rummelighed til at gå de gamle situationer igennem igen på en ny og mere konstruktiv måde være altafgørende og en rigtig god investering.
Seksualitet
Parterapi handler ofte om seksuelle problemer, i særdeleshed om manglende lyst hos de ene part.
Manglende lyst handler i vidt omfang om uløste konflikter og mangelfuld kommunikation. Sommetider handler det også om dybereliggende psykologiske årsagssammenhænge.
Seksuelle problemer kan have mange udtryk, men under alle omstændigheder er det gavnligt at få talt om dem, også når de seksuelle problemer skyldes fysiologiske eller medicinske faktorer,
Kan det lykkes?
Det kan lykkes, men der findes selvfølgelig parforhold, hvor det virker som det mest rigtige at opløse parforholdet. Individuel terapi og hypnoterapi kan hele sårede følelser og gøre fremtiden lysere.
